KALENDEREN |

Hvis du vil vide mere om hvad der sker i Pan Idræt, så tjek vores kalender her >>
MENU |
Pan Rugby
”Bøsser har ofte følt, at der ikke var plads til dem i organiseret sport. De seneste 10-15 år er der derfor opstået sportsklubber for homoseksuelle verden over, hvor medlemmerne får en ny chance for at genfinde og dyrke sportsglæden. I Copenhagen Wolves har vi taget skridtet fuldt ud og er nu blevet en klub for alle bulderbasser med mod på og lyst til rugby, uanset hvilken seksualitet de så end har,” siger Anders Hansen.
Og rugby er den perfekte sportsgren til at skabe integration mellem bøsser og deres hetero-brødre.
”Selvom rugby kan se lidt kaotisk og voldsomt ud, så kræver sporten en meget høj grad af taktisk samspil og regel-disciplin. Der er ikke plads til egotrippere. Det er alle for en, og en for alle. At skabe fællesskabsfølelse og styrke den gensidige respekt er derfor alfa og omega,” siger klubbens formand, Peter Munk.
Anekdoterne fra udekampene er mange. Men en af dem handler om en turneringskamp , hvor spillere fra de andre hold på et tidspunkt spørger: ”Har I hørt, at der skulle være et bøssehold her?” Ingen kunne åbenbart finde ud af, hvilket hold der var bøsseholdet.
Anekdoterne fra udekampene er mange. Men en af dem handler om en turneringskamp , hvor spillere fra de andre hold på et tidspunkt spørger: ”Har I hørt, at der skulle være et bøssehold her?” Ingen kunne åbenbart finde ud af, hvilket hold der var bøsseholdet.
Rugby er oprindeligt en engelsk sport men spilles i dag over hele verden. Briterne var også først med en rugbyklub for bøsser og biseksuelle, da Kings Cross Steelers RFc i London blev etableret i 1995. Copenhagen Wolves har overvejende danske medlemmer, men vi har for tiden også to amerikanere, en rumæner, en italiener, en skotte og en australier.
Rugby er en sjov og udfordrende sport, som kræver både styrke og hurtighed. I rugby er der plads til alle uanset højde og drøjde. holdets ”forwards” (klynge- spillere) skal skubbe modstanderne med rå styrke og har derfor brug for at være store og stærke. Trekvarterne (kædespillerne) skal derimod være hurtige også i boldkontakten.
Rugby bygger på fairplay, og sporten har bevaret sin oprindelige ånd. Noget af det bedste ved at spille rugby er de venskaber og det tætte sammenhold, der opstår. Spillere og fans fester sammen i den såkaldte ’tredje halvleg’. Også blandt tilskuerne er der en kammeratlig stemning – uanset hvilket hold man støtter.
Copenhagen Wolves er medlem af Dansk Rugby Union (http://www.rugby.dk), der er organiseret i den internationale rugby-union iRB. Hvert fjerde år afholder iRB Rugby World Cup, senest i Frankrig i 2007.
Rugby World Cup er en af verdens største sportsbegivenheder, og overskuddet går hovedsagelig til sportsligt udviklingsarbejde – også i Danmark.
Verdensmesterskaberne i rugby for bøsser og lesbiske – the Bingham Cup – afholdes hvert andet år – næste gang i Minneapolis i USA, hvor Copenhagen Wolves deltager.
Turneringen er opkaldt efter rugby-spilleren Mark Bingham, der aktivt støttede etableringen af flere rugby-hold for bøsser i USA, og som døde under 11. september terrorangrebet, da han og andre passagerer forsøgte at overmande flykaprerne.
De europæiske turneringsmesterskaber i rugby for bøsser og lesbiske afholdes hvert andet år. Copenhagen Wolves stod for mesterskaberne i 2007 og har deltaget i turneringen, siden den startede i 2005. Der er høj stemning og rugby-glæde, og det er en begivenhed spillerne ser frem til. Turneringen er hetero-venlig, og mange af holdene har både bi-, trans- og heteroseksuelle spillere. Hvis det ikke var noget problem at være bøsse i en almindelig sportsklub, var der ikke blevet oprettet så mange sportsklubber for bøsser, som der er over hele den vestlige verden. Det fremgår af dokumentaren Walk Like a Man om bøsserugby og hvorfor der er brug for mere tolerance i sportsverdenen: http://www.youtube.com/watch?v=K6OwEG7FITg
Hjemmeside: http://www.cphwolvesrfc.dk
| ||||||