Pan Idræt frem mod Copenhagen 2021

Vores fælles event med Copenhagen Pride – Copenhagen 2021 – kommer til at være en tydelig del af Pan Idræts dagligdag som tiden nærmer sig eventet i sommeren 2021.

Pan Idræt byder på at afholde EuroGames som en del af Copenhagen 2021 – vi er altså værterne for sportsdelen af Copenhagen 2021. Det er vores idrætsvenner som vi skal indbyde og holde stævne for. Det betyder, at det er Pan Idræt er den helt centrale spiller i denne del af eventet. Det er også også os som organisation og som medlemmer af Pan Idræt der efterfølgende skal forvalte den arv som EuroGames 2021 efterlader.

Her på disse sider kan du løbende finde relevante informationer om projektet, herunder om den organisatoriske opbygning, kommandoveje ind og ud af projektet og mange andre relevante informationer.

Worldpride/Eurogames, Copenhagen 2021

 

COPEN HAGEN  2021
Games, Pride & Brains
#you are included

Copenhagen 2012 er et megaevent. Et gigantisk, internationalt LGBTQ sports- og menneskerettighedsarrangement, som forener hele verden. Det er EuroGames og WorldPride for første gang samtidig. Det er foreningen af noget legende (sportskonkurrencer), noget meget seriøst (menneskerettigheder), som vi pakker ind i en gigantisk folkefest (pride).

Vi vil levere sommerens bedste oplevelse i 2021 for alle de internationale og alle de danske deltagere. Vi vil give dem værktøjer, holdninger og oplevelser med hjem, som kan være med til at udbrede tolerance og forandre LGBTQ-levevilkår mange steder i verden. Og vi vil aflevere en legacy til hele Greater Copenhagen som den mangfoldige destination og rettighedsbevidste kultur, vi repræsenterer. Hele verden og hele Greater Copenhagen er inviteret.

Vi vil – for første gang – forene de seriøse sportsfolk, de seriøse konferencedeltagere og hele resten af Greater Copenhagen og få dem til at feste sammen i priden. Vi vil forandre dem og sende dem alle sammen hjem med noget unikt og dansk:

  • Oplevelsen af den danske idræts- og foreningskultur, hvor vi dyrker sport i forpligtende og frivillige fællesskaber.
  • Et stærkt fokus på menneskerettigheder, hvor vi har nogle stærke aktører og et særligt, åbent og inkluderende syn på tingene. Noget særligt dansk, som kan være med til at udvide forståelsen af menneskerettighedsbegrebet til det mere brede: retten til livskvalitet.
  • En åben debat og konkurrencekultur, hvor vi måske kæmper og diskuterer indædt. Men griner og drikker en øl bagefter.

Sportsfolk, ”æggehoveder” og festaber. Vi vil vise, at de tre elementer går op i en højere enhed. Og at alle kan bidrage til at forandre hinanden og vores omgivelser.

Det er Copenhagen 2021.
Games, Pride & Brains. You are included.

(Styregruppen for EuroGames er ved at blive nedsat)

Kommandoveje

Indtil styregruppen for EuroGames er nedsat (sker i efteråret 2017), så er indgangen til projektet – for alle afdelinger i Pan Idræt  – via Pan Idræts bestyrelse.

Det betyder, at ønsker man som afdeling at lave aftaler om t-shits eller andet materiale så samles disse ønsker i Pan Idræts bestyrelse. Bestyrelsen kontaktes på formand@panidraet.dk 

Organisationsdiagram for EuroGames

Under udarbejdelse

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side. mere information

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser.

Luk