Organisationer

I Pan Idræt har vi en god dialog med mange af idrættens organisationer. Vi har et indgående kendskab til vilkår og muligheder i idrættens verden og samtidig har vi en stor berøringsflade med dem som bliver ramt af homofobi når de går til sport.

Vores tilgang har fokus på de helt reelle udfordringer og på at finde konkrete løsninger. Vores mål er at skabe øget trivsel og tryghed for alle som kommer i de danske idrætsmiljøer.

Udfordringer kan se forskellige ud i forskellige idrætter og i forskellige organisationer. Alligevel har vi udarbejdet 10 generelle anbefalinger til organisationer, som man kan tage udgangspunkt i og lade sig inspirere af. Tag gerne fat i Pan Idræt for en dialog med udgangspunkt i jeres konkrete situation.

Trænere og ledere

Trænere og idrætsledere har en nøglerolle i forhold til at sikre en god tone i idrætsklubben.

Lederne af idrætsforeningen eller –klubben bør sætte de overordnede rammer for tonen og for hvordan det er OK at agere i regi af foreningen. Når man påsætter trænere, bør der derfor være en dialog mellem leder og træner om hvordan I sikrer et godt socialt miljø i idrætsforeningen eller –klubben og hvilken tone man gerne vil have.

Trænerne  står hver dag ansigt til ansigt med idrætsforeningen eller –klubbens udøvere. Træneren er som regel et forbillede og en person der ses op til. Derfor er træneren ofte den primære kulturbærer på et hold og den som kan sætte standarder for om mobning og homofobi er i orden eller ej. Ignorer træneren mobning og homofobiske udbrud eller tilråb, tolkes det af holdet som accept af en negativ tone.

Undersøgelser viser at 1/3 af alle homoseksuelle i idrætten bliver i skabet fordi de ikke tror at trænerne og ledere vil stå inde for dem hvis de er åbne. Dette skyldes bl.a. at der ikke siges fra overfor en homofobisk jargon. Derfor:

Sig fra!

Som træner kan du gøre en forskel ved at sige fra når du oplever det. Helt overordnet anbefaler vi at du siger fra i situationen, så alle på holdet hører det. På den måde bliver det klart for alle at mobning og homofobisk jargon ikke er i orden på holdet.

Der er utallige måder at sige fra på afhængig af situationen og hvem man taler til. Man taler anderledes med børn end man gør med teenagere og med voksne. Ens eget temperament og den konkrete situation er naturligvis også afgørende for håndteringen. Gennemgående er en vending som ”det vil vi ikke have her i klubben” meget anvendelig, men sig det på din egen måde. Nedenfor kan du finde variationer til inspiration:

• Den pædagogiske

Gustav, ved du egentlig hvad ’bøsse’ betyder? … Det betyder at to drenge, eller to mænd er kærester. Det kan man altså sagtens og det er ikke noget man bruger som skældsord.

• Den rammesættende

” Her på holdet  vil jeg ikke høre på tilråb som bøsse, eller perker eller andet. Vi taler ordentligt til hinanden. Og man er i øvrig velkommen her uanset om man er bøsse eller kommer fra et andet land, eller om man er vegetar, eller hvad man så er. Så fremover så dropper vi den slags ord her”

• Den udfordrende

”Jesper, hvad mener du egentlig med det der ”bøsserøv”. Har du noget imod bøsser? Eller tror du ikke bøsser kan spille fodbold eller hvad er dit problem?”

• Den kontante
  ”Mads, hold nu kæft med det der ”svans”.

Til børn kan den pædagogiske tilgang være rigtig god mens den kontante måske egner sig mere til teenagere. Ved sæsonopstart kan den rammesættende tilgang være god og det kan være enten være træneren, ungdomsformanden eller en anden der sætter rammen for hvad der er god tone overfor holdet.

Idrætsudøver

Er du idrætsudøver og går og tumler med tanker om din egen seksualitet: er du homoseksuel? Skal du fortælle det til andre? Hvordan skal jeg tackle det med holdet? Hvad vil min træner sige?

Det er 100% en privat sag om man vil springe ud eller at være åben om sin seksualitet i klubben eller på sit hold. På den ene side fortæller mange som har taget skridtet og sprunget ud at det giver ro og en fornemmelse af at man kan være sig selv. Det kan give et overskud til også at blive en bedre idrætsudøver. På den anden side skal du også være klar til det og have en oplevelse af at være tryg med at springe ud.

Har du brug for at vende konkrete udfordringer med nogen, er du velkommen til at kontakte Pan Idræt for en sparringssamtale. Du har garanti for at din henvendelse vil blive behandlet 100% fortroligt og ikke bliver fortalt videre uden dit tilsagn.

At springe ud overfor holdet

Kærester og seksualitet er noget der fylder meget fra ungdomsårene og frem. Der bliver talt om kærester og om at score i byen osv. når man snakker i omklædningsrum, til træning og i tredje halvleg. Derfor er seksualitet ikke uvedkommende i idrætsklubben – det er en naturlig del af det sociale liv. En homoseksuel holdkammerat sidder ofte på bænken i denne del af det sociale liv – og ofte går dette også ud over præstationerne på banen. Derfor kan din støtte være værdifuld.

Men husk altid på at det at springe ud, er en privat sag. Mange homoseksuelle idrætsudøvere kan have svært ved at fortælle deres klubkammerater at de er til en af samme køn. Der kan gå mange overvejelser forud for at man er klar til at fortælle det til andre.

Nogen fortæller at idrætsklubben er det sidste sted, der får det at vide. Det er højst sandsynligt fordi man er nervøs for hvordan det bliver modtaget.

Generelt skal der ikke så meget til for at skabe ekstra sikkerhed og tryghed. Det er ikke sikkert at den unge har lyst eller er klar til at springe ud, men hvis du som træner eller leder har sagt fra overfor homofobisk jargon, eller på anden måde har sendt signaler om at du er en accepterende og åben person, har du hjulpet godt til at gøre det nemmere at være ung og usikker på sin egen seksualitet.