Om Pan Basketball

Vi er en nystartet afdeling i Pan Idræt, der fra september 2021 træner sammen i Europaskolens Idrætshal i Carlsberg Byen på Vesterbro.

Vores træner, Lisette Skov, har ekstra meget fokus på, at alle føler sig velkomne og mødes i øjenhøjde. Der er plads til alle, uanset køn, seksuel orientering og erfaring med basketball.

“Pan Idræt rummer mere end den almindelige klub, og jeg vil lade det være op til spillerne at bestemme, hvad holdet skal være, og hvad de har lyst til. Jeg kan lære alle at spille basket, så jeg er sikker på, det bliver sjovt,” fortæller træner, Lisette Skov.

Du kommer derfor til at møde en træner, der gør meget for, at træningen føles tryg og sjov, og alle træningstimer indledes med en gennemgang af den forestående time.

Lige nu træner vi kun en gang om ugen, men der er mulighed for at udvide til to træningsgange, hvis vi ønsker det. Vi vil træne meget med bold og spille sammen, så vi kan slutte træningen af med at spille lidt kamp. Senere på sæsonen kan vi bygge stille og roligt på for hver gang med bl.a. styrke- og konditionsøvelser.

Derudover er det meget op til jer, der kommer på holdet, hvad I har lyst til at øve og blive bedre til! Så finder vi ud af det sammen.

p

Hvor og hvornår

Vi træner torsdage 20.45-21.45 i Europaskolens Idrætshal, Ny Carlsbergvej 99, 1799 KBH V

Vi mødes cirka 20.30 for at hilse på hinanden og gøre klar til timen sammen.

}

Pris

Pan Basketball koster pt. 0 kr. frem til julen 2021.

Derudover betales der et grundkontingent til Pan Idræt på 390 kr. om året (195 kr./halvt år).

Prøvetime

Du skal være meget velkommen til at droppe ind til en prøvetime!

Man kan deltage to gange, inden indmeldelse skal ske.

Skriv til basketball@panidraet.dk hvis du vil deltage, så tager vi godt imod dig.

Styregruppen for Basketball

Vi arbejder for, at vores medlemmer får gode sportslige og sociale oplevelser.

Kommer snart

Kommer snart

Formand

Kommer snart

Kommer snart

Økonomiansvarlig

Kontakt