Om Pan Golf

Kom ud og spil med os!

Pan Golf blev stiftet en efterårsaften i 2006. Formålet var dengang, som nu, at samle LGBTQ+-golfspillere til fælles oplevelser på og uden for banen. Vi er cirka 40 aktive medlemmer, som er en herlig blanding af gode spillere (lavt handicap), spillere, der træner hårdt for at blive bedre og andre, der nyder sporten, friluftslivet og kammeratskabet.

Vores sæson begynder sidst på vinteren med indendørs simulations-golf og valgfri gruppetimer med en professionel golfinstruktør. Vores udendørssæson løber fra april til oktober. Det meste af vores hverdagsspil foregår i Smørum Golfklub. Vi har valgt Smørum, som har banetyper af forskellig sværhedsgrad og derfor tilbyder spillemuligheder for både begyndere og øvede spillere. Derudover arrangerer vi cirka 10 weekendrunder på forskellige baner på Sjælland

Som nybegynder kan du spille Smørums par-3 bane uden at have klubmedlemskab eller Dansk Golf Unionskort (DGU handicapkort).

For øvede golfspillere med DGU-kort, arrangerer Pan Golf runder på Smørums Intermediate-, 9- og 18-hulsbaner, samt weekendspil på andre golfbaner på Sjælland.

Hvis du ikke har et DGU kort og har spørgsmål om hvordan du får et, eller hvis du har andre spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Pan Idræts styregruppe via golf@panidraet.dk

Vi vil gerne have flere medlemmer i Pan Golf og uanset om du er nybegynder eller allerede en øvet spiller, er du velkommen i Pan Golf.  Vi har det sjovt og hygger os uanset, hvordan vi spiller!

Pan Golf Logo

Hvor og hvornår

Pan Idræt Golf har en privat Facebook-gruppe, hvor du kan se vores seneste nyheder, events og opdaterede spilledatoer.

Du er velkommen til at melde dig ind in Facebook-gruppen via dette link Facebook 

}

Matches og events

Pan Golf Hverdagsgolf spiller primært på Smørums golfbaner: Par 3 for begyndere, Intermediate-banen og 9 hullers lang bane for spillere med DGU-kort.

Se mere og tilmeld dig her: LINK

Der arrangeres 18-hullers weekendmatches cirka hver 3. uge på forskellige baner på Sjælland fra april til oktober.

Eventkalenderen med spilledatoer og spillesteder kan ses under fastgjorte opslag i vores Pan Golf Facebook-gruppe: Pan Golf Facebook gruppe

Derudover planlægger vi en gang om året en weekend-golftur til steder som fx. det sydlige Sverige, Fyn, eller andre steder hvor vi har lyst til at tilbringe en weekend og spille et par runder.

Sociale aktiviteter:

Efter vores golfrunder, spiser vi ofte sammen i golfklubben. Vi gennemgår runden, har måske en regelquiz, og slapper af. Det er superhyggeligt. Dette “19. hul,” som det kaldes, er en vigtig del af Pan Golf og vi håber, at du vil være med! Derudover afholder vi sommerfester og en julefest.

Pris

Aktivitetsgebyret for Pan Golf er 100 kr. per halve år. Halv pris, hvis du tilmelder dig efter 1. juli.

Derudover er grund-kontingentet for medlemskab af Pan Idræt: 390 kr. om året.

Du er velkommen til at komme med til to arrangementer, før du tilmelder dig Pan Golf.

Kom ud og spil!

 

Golfudgifter

I modsætning til hvad du måske har hørt, behøver det ikke at være dyrt at begynde at spille golf – især på Par-3 banen. Golfudstyr kan lejes til få penge, cirka 50 kr. For at spille skal du medbringe en golfhandske, tees, en boldmarkør og nogle bolde. På de fleste baner kan du spille i kondisko og normalt fritidstøj. En del golfbaner har dog strengere påklædningskoder, hvor bluse med krave (polo) er påkrævet, og hvor man ikke må spille i jeans eller joggingbukser

Hovedinvesteringen er, når du gerne vil spille 9- eller 18-hullers baner. De fleste golfbaner i Danmark kræver, at du har et handicapkort hos Dansk Golf Union (DGU), før du er spilleberettiget. I mange tilfælde skal du melde dig ind i en klub for at få kortet og beholde det. For nybegyndere tilbyder og kræver mange golfklubber at man deltager i 8-ugers golftræningsprogrammer for nybegyndere for at få et kort – det koster omkring 2.000 kr.

Årlige golfmedlemskaber, for at vedligeholde dit DGU-kort og spille på andre baner, kan variere fra 598 kr. om året for onlineklubber og helt op til 8.000 kr. for et fuldt medlemskab. Medlemsomkostningerne varierer meget efter hvilken klub man vælger og hvilke spillemuligheder man ønsker.

Hvis du gerne vil vide mere om golfudgifter, klubmedlemskab, og handicap, er du meget velkommen til at kontakte os: golf@panidraet.dk

Prisen for hverdags-golf med Pan Golf i Smørum varierer fra 112 til 142 kr. for en runde.

Prisen for weekend-golf med Pan Golf varierer fra 350 til 400 kr. pr. runde

Har du lyst til at prøve en runde golf for at se, om det skulle være noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte os på golf@panidraet.dk

Pan Golf Protræning

Mindst en gang om året arrangerer vi gruppeundervisning med professionelle golfpro’er. Gruppetimerne tilbydes sidst på vinteren eller i det tidlige forår.

Vi anbefaler også, at begyndere deltager i et 8-ugers golftræningsprogrammer, som mange golfklubber tilbyder for at lære det grundlæggende i sporten.

For mere information kontakt os: golf@panidraet.dk

Tilmeld dig tilgængelig træning her: LINK

Billeder

Styregruppen for Pan Golf

Mikkel Dresler

Mikkel Dresler

Formand

Kirsten Movsing

Kirsten Movsing

Økonomiansvarlig

Judy Williams

Judy Williams

Styregruppemedlem

Elisabeth Linea Lynge

Elisabeth Linea Lynge

Styregruppemedlem

Søren Viltoft Baatrup

Søren Viltoft Baatrup

Styregruppemedlem

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side. mere information

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser.

Luk