Om Pan Yoga

Yoga er for alle også dig. Du er altid velkommen til at få en fri prøvelektion inden du tilmelder dig.

Vi benytter teknikker og principper fra klassisk Hatha Yoga, hvor vi arbejder med forening af krop, ånd og sind for at skabe større nærvær og bevidsthed i hverdagen. Yoga giver os enkle og effektive redskaber til at håndtere en travl hverdag.

Det bedste er, at alle kan deltage og være med, uanset om man er en begynder eller om man er en øvet. ”Unge” som ”gamle”, kvinder og mænd træner side om side og nyder aktiviteterne med både latter og humør.

Aktiviteterne i Pan Yoga foregår to dage i ugen. Når man er medlem af Pan Yoga kan man frit deltage på de hold vi har. Nogle kan deltage en gang om ugen mens andre deltager både tirsdage og torsdage alt afhængig af personlig fritid, arbejde m.v.

Holdbetalingen er for en sæson ad gangen. Det er til en yderst favorabel og konkurrencedygtig pris, og man kan få op til 30 lektioner yoga i en sæson, hvis man deltager alle gange.

Vi har fået stablet faste sociale aktiviteter på benene med to månedlige caféture, hvor vi mødes til hyggeligt samvær uden for træningslokalerne.

 

p

Hvor og hvornår

Vores træning foregår i KU:BE, som er Frederiksbergs Kultur- og Bevægelseshus.

KU:BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg
Undervisningslokalet er Zen1 på 3. sal.

Den nærmeste Metro/S-togsstation er Flintholm Station.
KU:BE nås til fods efter ca. 5 minutter langs Dirch Passers Allé.

Efterårssæsonen 2021 starter tirsdag d. 31. august,
og undervisningen vil foregå

– tirsdage 18:45 – 19:45 (bemærk de nye tider om tirsdagen)
– torsdage 18:15 – 19:30

Vi starter præcist, så kom gerne et kvarter før.
Husk at medbringe din egen yogamåtte.

Hvis du ikke har prøvet yoga hos os før, er du velkommen til at komme og få en gratis prøvetime. Send os en mail på yoga@panidraet.dk, så vi ved, hvornår du deltager.

}

Pris

Kontingent til Pan Yoga er på 400 kr. pr. halvår. 

Derudover grundkontigentet for medlemskab af Pan Idræt: 390 kr. om året.

Træning og trænere

Tirsdage

Jeg hedder Ricki og underviser i Iyengar yoga på fuldtid. Jeg har undervist i mere end 10 år. Jeg har tidligere drevet et yogastudie på Vesterbro.

I dag underviser jeg primært på aftenskoler, virksomheder og privat.

Iyengar yoga er for alle og er en form for Hatha Yoga. Metoden er udviklet af B.K.S. Iyengar og tager udgangspunkt i Patanjalis Yoga Sutra. Iyengar Yoga er en beskyttet titel.

Undervisningen er grundig og struktureret. Stillingerne forklares klart og tydeligt. Der lægges vægt på præcision og sekvensering. Ofte bruges redskaber, herunder bælter, klodser, tæpper m.fl. for at udføre stillingerne korrekt.

Torsdage

Jeg hedder Pia og har været med som yoga træner ved Pan Idræt siden 2014.

Hatha yoga er en yogapraksis som fokuserer på at balancere din energi gennem fysiske stillinger.

I vores praksis vil vi både arbejde med langsom dyb flow samt holde stillingerne længere tid, for at styrke og udvikle evnen til at lytte til kroppen.

I Hatha yoga vil du udvikle styrke, smidighed og balance gennem brug af asana (stillinger).

Billeder

Styregruppe for Pan Yoga

Morten Stig Pedersen

Morten Stig Pedersen

Formand

Jan Andersen

Jan Andersen

Styregruppemedlem

Per Ole Nielsen

Per Ole Nielsen

Styregruppemedlem

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side. mere information

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser.

Luk