Pan Idræt vinder DMIF 2015

19781_DMvinder_banner_528x138px

Pan Idræt vinder prestigefyldt pris

Lørdag den 26. september, vandt Pan Idræt DGI’s prestigefulde pris som Danmarksmester i Foreningsudvikling.

DGI arrangerer hvert år en konference i foreningsudvikling for idrætsforeninger i hele Danmark. På denne konference, som i år afholdtes i Vejen, uddeltes priserne: DM i foreningsudvikling og Fidusprisen.

”Jeg er beæret og stolt over, at Pan Idræt har vundet denne prestigefulde pris. Jeg er glad for, at vi bliver anerkendt for at være helt fremme i skoene hvad angår foreningsudvikling og at vi er med til at skabe gode og sunde rammer for vores medlemmer til at være sociale og dyrke idræt.” siger Carsten Friis Overby, formand for Pan Idræt.

Den årlige DM pris i foreningsudvikling gives hvert år til den forening som i løbet af året har flyttet sig mest og skabt innovative løsninger på foreningsudfordringer.

Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, præsenterede Pan Idræt som vinder:

I vurderingen af vinderen kan juryen sætte flueben ved stor synlighed og styr på kommunikationen, moderne ledelsesorganisering, fornyelse af foreningssproget og anerkendelse af frivillige.

Pan Idræt har også skabt 

• markant flere sociale arrangementer og sundhedsfremme, for eksempel rygestopkursus
• nye aktiviteter med fleksibel kom-og-vær-med-tilgang og foreningsåbent hele året
• er i sin helt egen liga på kommunikations- og videndelingsområdet med egen app

Pan Idræt har en mission, spotter udfordringer og tager socialt ansvar med aktiviteter for nye målgrupper ikke – som før – kun voksne, men også for børn og seniorer.

Foruden æren fulgte en pengepræmie på 15.000 kr. som Pan Idræts bestyrelse påtænker at bruge på yderligere anerkendelse af de mange frivillige kræfter i hele Pan Idræt.

Derudover modtog Pan Idræt også en præmie på 5000 kr. fra firmaet Sport 24, pengene har bestyrelsen overvejet at benytte på indmarch-tøj til de medlemmer, som deltager ved næste års EuroGames stævne i Helsinki

Yderligere oplysninger
Politisk næstformand, Christian Bigom,
kommunikation@panidraet.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side. mere information

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser.

Luk