Fotopolitik
Pan Idræt vil gerne vise medlemmer og andre interesserede de foto og film, som bliver optaget i vores forening. For nogle af vores medlemmer kan det skabe en usikkerhed og derfor forsøger vi at opsætte nogle retningslinjer for brugen af film og foto i Pan Idræt.
Accept
Alle registrerede medlemmer, accepterer, at foreningen benytter film og foto, hvor medlemmer kan optræde.
Hvis et medlem ønsker at frasige sig denne automatiske accept, skal man ved enhver foto eller videobegivenhed give sig tilkende til fotografen og til den ansvarlige frivillige for aktiviteten.
Det kan f.eks. være et medlem af bestyrelsen, styregruppen eller træneren som står for aktiviteten.
Pan Idræt fører intet register over hvem, der ikke ønsker at blive fotograferet og det er derfor op til den enkelte at give besked hver gang.
Foto
Pan Idræt benytter fotos på egen hjemmeside, på de sociale medier, i pressemeddelelser og i publikationsmaterialer fra egne træninger, stævner, konkurrencer og opvisninger.
Film
Pan Idræt benytter videomateriale der bringes på foreningens youtubekanal(er), sociale medier eller andre offentlige medier.
Har du spørgsmål eller indsigelser imod en given film eller foto foreningen har benyttet, bedes du straks kontakte bestyrelsen.”