Støt foreningen

Idræt – selvom det er baseret på frivillighed – er ikke gratis. Pan Idræt er en af de billigste idrætsklubber i Danmark – vi opkræver et kontingent som er langt lavere end de fleste andre klubber.

Sådan skulle det også gerne være fremover – det betyder nemlig, at det ikke er pengepungen der afgør om man kan komme med i vores fællesskab.

Hvad gør klubben?

Vi holder kontingentet nede ved at have en stram økonomisk styring og ved at udnytte de stordriftsfordele, som vores fællesskab skaber. Pan Idræt – som en fælles idrætsklub – giver ganske enkelt store økonomiske fordele, hvor bl.a. det fælles klubkontingent afholder alle de udgifter, som ikke er idrætsspecifikke.

Hvad kan du gøre?

Du kan bidrage på flere måder udover det kontingent du betaler. Du kan herunder læse mere om mikrosponsorater og donationer.

Mikrosponsorater

Mikrosponsorater er en særlig måde, hvor du som medlem via køb på nettet i helt almindelige webshops genererer penge til Pan Idræt.

Konkret har firmaet bag Klubmodul (vores medlemssystem) indgået en række aftaler, som betyder at en række webshops vil yde mikrosponsorater til Pan Idræt, hvis du anvender den særlige platform som udbydes af Klubmodul.

Udvalget af webshops er ganske bredt og omfatter en række store og kendte webshops som mange almindeligvis handler igennem.

Måden er ganske enkelt. Du tilgår systemet (kaldet markedspladsen) via ikonet med $ (hvor også du kan se den aktuelle liste over webshops). Du klikker på den webshop du ønsker at handle i og herefter gør du helt som du plejer – systemet sørger selv for at registrere at der skal ydes et mikrosponsorat til Pan Idræt.

Donationer

Fra tid til anden spørger enkelte af vores medlemmer om muligheden for at give en donation til Pan Idræt, fx. til særlige projekter eller formål. Det kan enten være i form af en her-og-nu donation eller i form af testamente.

Ønsker du at give en donation til Pan Idræt på en af ovenstående måder, så kontakt vores sekretariat, som vil sætte dig i forbindelse med de rette personer, som du kan drøftet dette med i Pan Idræt. Er der tale om en donation ved testamente, så inddrages Pan Idræts frivillige advokat i sagen, således at alle juridiske aspekter er afdækket.

Pan Idræts advokat yder rabat på udarbejdelse testamenter i den sammenhæng.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side. mere information

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser.

Luk