Ledig studiejob: Event & Kommunikation

Pan Idræt er landets førende regnbuefarvede idrætsforening, og vi søger en engageret og kreativ studentermedhjælp til at styrke vores eventplanlægning og kommunikation.

Om os

Pan Idræt arbejder for at skabe et inkluderende og trygt idrætsmiljø for alle under regnbuen. Vi tilbyder et bredt udvalg af idrætsgrene og sociale events året rundt, og vi ønsker at styrke vores tilstedeværelse og kommunikation på tværs af platforme for at øge tilknytningen blandt eksisterende medlemmer, tiltrække nye og øge vores relevans for omverdenen.

Vi søger en studerende med et organisations- og projektledertalent, da vi ønsker udvide vores fællesskab og nå ud til flere i miljøet, både inden og uden for København.

Arbejdsopgaver

  • Planlægge og drive events, i tæt samarbejde med frivillige og det øvrige sekretariat.
  • Kommunikere til medlemmer, frivillige og eksterne om foreningens aktiviteter
  • Se vores platforme: https://linktr.ee/PanIdraet

Helt konkret har foreningen en række begivenheder året rundt:

  • Rainbow Sports Film Festival
  • Rainbow Sports Square + Pride parade (kig forbi Nytorv 14-16/8 2024)
  • Deltagelse i internationale multisport turneringer såsom EuroGames og GayGames
  • Pan Galla
  • Samt en række mindre begivenheder såsom Generalforsamlinger, Nytårskur, Inspirationsdage og Netværksmøder for frivillige året rundt.
  • Se et udpluk af vores events her.

Kvalifikationer

Vi søger en studerende, der har lyst til at prøve kræfter og opbygge erfaringer med projektledelse, kommunikation, eventmanagement og arbejdet med frivillige.

Din specifikke uddannelse er ikke så afgørende, det vi lægger vægt på er, at du kan bringe dine talenter i spil, når det kommer til opgaveløsning og ikke er bange for at prøve noget nyt.

Derudover lægger vi vægt på

·     Stærke kommunikationsfærdigheder på både dansk og engelsk.

·     Erfaring med brug af sociale medier og kendskab til kommunikationsværktøjer.

·     Selvstændig og proaktiv med en kreativ tilgang til løsning af opgaver.

·     Har lyst til at arbejde med regnbuemiljøets mange forskelligheder.

Vi tilbyder

En spændende og meningsfuld studie-joboplevelse i en progressiv idrætsforening, der ikke er bange for at prøve nyt.

15 timer om ugen med mulighed for at arbejde mere i perioder i og omkring event-afvikling, som honoreres udover de faste ugentlige timer.

Mulighed for at udvikle din projekt- og faciliteringsfærdigheder i et frivilligt miljø.

Fleksible arbejdstider og en afslappet arbejdskultur hvor vi naturligvis tager højde for at tilrettelægge arbejdet efter eksamensperioder etc.

Ansættelse på individuel kontrakt med løn efter kvalifikationer

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest 23. august til forperson@panidraet.dk

Skriv “Studentermedhjælp – Event & Kommunikation” i emnefeltet.

Vi forventer at afholde samtaler fra onsdag d. 28. August

Vi håber at finde en egnet kandidat til start fra 1. september eller hurtigst muligt derefter.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Pan Idræt opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.

en_GB