Kursus – Pan Aftenskole
Drag Skole
Trænger du til at prøve noget nyt og finde din indre diva, trold eller dragkonge frem? Velkommen til Drag Skole, hvor drag-performer Leo Patra tager dig med på en rejse gennem drag, karakterudvikling, movement research og alt det, der skal til for at stå på en scene.
Sæson: 2026
Periode: uge 39 til 50 (2026), én gang om ugen.
Tidspunkt: Fredag kl. 19.00-21.15.
Om kurset
Det her er en mere alternativ drag-workshop med plads til alle køn og seksualiteter. Der er ikke et snævert fokus på at skabe drag queens, men på alle genrer af drag og performancekunst, og det er op til dig, hvilken retning du vil gå. Leo Patra har en bachelor i billedkunst, en minor i koreografi og mange års erfaring fra det internationale dragmiljø i Amsterdam, blandt andet fra The House of Hopelezz. I arbejder jer gennem faste temaer hen over efteråret, fra drag-historie og makeup til movement, kostumer og musik, og hver undervisningsaften rundes af med fælles karaoke. Undervejs er der mulighed for at optræde for et rigtigt publikum, blandt andet ved en forestilling i Cinemateket i forbindelse med filmfestivalen i slutningen af januar.
Hvem er kurset for?
Alle køn og seksualiteter. Ingen erfaring nødvendig, kun lyst til at udforske.
Praktisk information
Sæson: 2026
Periode: uge 39 til 50 (2026), én gang om ugen.
Deadline for tilmelding: 12. oktober.
Tidspunkt: Fredag kl. 19.00-21.15.
Sted: Auditorium (NIBS), Artillerivej 130, 2300 København S.
Underviser: Carl-Johan Paulsen / Leo Patra.
Undervisningssprog: Dansk og engelsk (afhængig af kursusgruppen)
Pris (ikke-medlemmer): 1.750 kr.
Pris (Pan Idræt medlemmer): 1.400 kr. (du sparer 350 kr.)
Kursusgange: 25/9, 2/10, 9/10, 23/10, 30/10, 6/11, 13/11, 20/11, 27/11, 4/12 og 11/12 (2026).
Forudsætninger: Ingen forudsætninger nødvendige.
Materiale: Underviser kan vise i retning af, hvor man kan indkøbe kostumedele og makeup. Efter aftale kan underviser også indkøbe på vegne af holdet, og der kan overføres via Mobile Pay.
Hvad er inkluderet: Makeup under forløbet. Det er op til den enkelte, om man vil tilkøbe ekstra makeup og kostume dele.
Adgangsforhold: Adgangsforholdene omfatter niveaufri adgang og elevatorer i de moderne bygninger, men tæt trafik og trængsel ved cykelparkering kan til tider udfordre fremkommeligheden for fodgængere og gangbesværede.
