DGI Landsstævne 3.-6. juli
Pan Idræt til L2025 – Oplev fællesskab, idræt og fest i Vejle!
Den 3.-6. juli 2025 forvandles Vejle til et sandt idrætsmekka, når DGI Landsstævne – også kendt som L2025 – løber af stablen. Landsstævnet afholdes hvert fjerde år og samler tusindvis af aktive deltagere til fire dage med idræt om dagen og fest og koncerter om aftenen. Med mere end 30 idrætter at vælge imellem er der noget for alle, uanset om du vil dyrke din yndlingssport eller prøve noget nyt.
Pan Idræt er med!
Vi deltager i dette års DGI Landsstævne og arbejder allerede nu på at planlægge vores deltagelse i L2025. Det bliver en fantastisk mulighed for at dyrke idræt og fællesskabet, og samtidig tage del i de mange festlige begivenheder. Der kommer mere information senere om deltagelse, men én ting er sikkert – du kan godt begynde at glæde dig!
Sæt kryds i kalenderen den 3.-6. juli 2025, og vær med, når vi sammen skaber uforglemmelige oplevelser til L2025 i Vejle!
