I Pan Idræt har vi en ambition om at være en forening, hvor idræt, mental sundhed og inklusion går hånd i hånd. Derfor er det også en forening, hvor der er fokus på sprog, fællesskab og kultur, så medlemmerne føler sig velkomne og glade til hver træning – og uden for træningens rammer.
I Pan People-kampagnen forsøger vi at tage et kig på de steder, hvor de gode historier gemmer sig – og hvor kulturen inspirerer til bedre inklusion af dem, der ikke altid passer ind.
Vi har talt med tre seje mennesker, der fortæller om, hvorfor Pan Idræts afdelinger er det helt rette sted for dem. Om holdkammerater og ledere, der giver plads og skaber et rum, hvor man kan være sig selv.
Bach Sejr Villumsen, 33 år (de/dem)
Studerer økonomi til dagligt, bor på Amager og er medlem af Pan Rugby
”Jeg har altid vidst, at jeg var non-binær. Men det var først som 15-årig, at jeg fandt ordene for det, og det var en stor lettelse. Jeg troede jo, jeg var den eneste i verden, som var sådan.
Jeg sprang ud i marts foran min arbejdsplads. Det meste af mine familie og venner har meget længe vidst at jeg er non-binær, men det har virkelig taget noget vægt af mine skuldre ift. arbejdspladsen. Mit juridiske navneskift tog otte måneder, inden det blev godkendt. Jeg har valgt et familienavn som fornavn, men det skulle først godkendes i Familieretshuset. Det er jo regler om at ens navn skal passe til ens juridiske køn, så man kan ikke bare skifte navn.
Jeg blev medlem af Pan Rugby i september. Det var enormt svært at komme i gang efter corona, og jeg havde brug for at blive medlem af en klub. Jeg har som barn og ung spillet basket og fodbold, men der kommer en vis alder, hvor køn bliver vigtigt, så jeg har aldrig rigtig følt mig hjemme. Jeg savnede et maskulint rum, hvor træningen godt måtte være hård, men hvor der også var et socialt netværk. Og så kom jeg til en åben træning hos Pan Rugby, fordi jeg kunne læse på hjemmesiden, at de gik meget op i at være en klub for alle uanset køn, etnicitet, seksualitet osv. Det gjorde, at jeg var tryg ved at møde op!
Normalt har jeg jo været med ”på dispensation”, som en undtagelse. Men hos Pan Rugby var de så imødekommende, og første gang jeg cyklede hjem, var jeg meget glad og overrasket over velkomsten og at mærke, at jeg havde lov til at være en del af træningen og holdet. Det er et sted, der er vildt rart at være i – jeg har lyst til at både træne og feste med dem. Det er rigtig rart at føle sig inkluderet, at mærke at andre forventer jeg kommer. Folk passer på hinanden, så det er et enormt inkluderende og omsorgsfuldt rum, hvor man taler hinanden op. Både formanden og trænerne bidrager til selvfølgeligheden i, at alle kan sætte grænser for sig selv, og at man er respektfuld overfor hinanden. Der er plads til hele mig!”
Note: Jimmy er formand og Joe er cheftræner i Pan Rugby
Thea Inuk Lønberg-Jensen, 24 år (hun/hende)
Kandidatstuderende på Engelsk, i praktikforløb hos privat firma, medlem af Pan Basketball
”Jeg har nok altid haft oplevelser, der fik mig til at tænke over mit køn. Men det tager tid at finde ordentligt ud af det. Så i starten af mine tyvere kom jeg ud til min kæreste og tætte familie. Har så været helt ude i et års tid nu, og i januar startede jeg på hormonbehandling. Senere er jeg også startet til stemmetræning. Så jeg vil sige, at jeg mere og mere bliver læst, som jeg gerne vil – og at jeg lever det liv, jeg vil.
Min kæreste tog mig med til åbent hus i Pan Idræt for kort tid siden. Hun ville gerne gå til svømning, og imens gik jeg rundt og kiggede på de andre sportsgrene. Jeg er 1.90, så basket var jo et oplagt forslag! Jeg mødte træneren Lisette, som bare er super sød og rigtig energisk.
Nu har jeg været med i Pan Basketball i 2 måneder, og det er bare en rigtig god gruppe! Der har været en fin introduktion til sporten, og vi lærer meget sammen som hold. Der er en fornemmelse af, at alle er med til at forme holdet, og træningerne har opbyggende øvelser, så alle kan være med – Lisette er super dygtig.
Der er mange forskellige personer på holdet. Jeg er faktisk overrasket over, hvor stor blanding der er kønsmæssigt. Det vigtigste for mig er, at der er andre queer-folk. Folk der bryder køn ned – det giver et pusterum til at vide, man er et godt sted. Der er virkelig fokus på det gode sammenhold, og at det er sjovt at være med. Så det har været super rart at starte i Pan – det er et sted, hvor man kan føle sig mere rummet, fordi andre mennesker er mere som én selv end de fleste andre steder.”
Lars Hansen, 51 år (han/ham)
Arbejder med at understøtte iværksættere/start-ups, bor i København og er medlem af Pan Transfitness
”Jeg har boet i Tyskland de sidste 30 år af mit liv og er først lige kommet tilbage til København. Berlin er en fed by, ikke mindst for transkønnede og ikke-binære mennesker, det er lidt ligesom et mekka. Der er et community dér. Men nu er jeg kommet tilbage og har meldt mig ind i Pan Transfitness.
Jeg transitionerede for 12 år siden, så det hele foregik i Tyskland. Det gik egentlig ret stærkt, og jeg tror, at jeg i modsætning til mange transkønnede ikke havde det så dårligt eller var så dysforisk [stærk nedtrykthed eller en følelse af ubehag red.], som nogen har/er det. Men jeg havde en god trans-ven, der viste vejen, og jeg forstod at det var også min vej. Jeg har levet over halvdelen af mit liv som kvinde, og en stor del af min livserfaring kommer fra et liv som lesbisk kvinde i Berlin i 90’erne. Og det er faktisk noget, jeg er meget glad for. Men nu er jeg et sted, hvor jeg har det bedre med mig selv og min krop.
Jeg har altid dyrket en form for sport – fodbold, håndbold eller andet. Jeg har også altid gerne villet gå til fitness – og jeg har også gjort det! Men der er meget mandlighed i fitnessmiljøet, især i omklædningsrummet. Så det kan være sindssygt svært at gå i f.eks. SATS eller Fitness World, for mange er det en kæmpe udfordring hver gang. Især også hvis deres krop ikke ligner det, de gerne vil have. Man bliver jo tjekket på, hvordan man ser ud – også i Berlin. Personligt er jeg bange for at blive ”afsløret”, det bunder måske i en slags social angst. For hvad sker der så?
Derfor er jeg med i den nye Transfitness-gruppe! Jeg kendte Pan i forvejen, men nu har jeg fået nye forbindelser – og så er det bare super rart at være i et rum, hvor der ikke er nogen, der stiller spørgsmålstegn. Du kan gøre, hvad du vil, og udtrykke dig, som du vil.
Gruppen er meget blandet, nogle træner rigtig meget, andre lidt, men fælles er, at vi har brug for de her rammer. Det har absolut en kæmpe værdi, at der er kommet sådan en gruppe, og jeg er rigtig glad for at være en del af det. Det er fuldstændig lige meget, om man er kommet omklædt, eller om du klæder om der, det er totalt afslappet. De ydre rammer er trygge, vi behandler hinanden med respekt, og der bliver holdt øje med, om vi er ordentlige ved hinanden. Det er guld værd.”
